Bådtype: Safir – årgang 1971
—————————————————
Totallængde 9,83 m
Vandlinjekasseret 7,50 m
Bredt 1,97 m
Dybde 1,41 m
Deplacement 2.450 kg
Költyp Langkølad
Kölvikt 1.520 kg
Kölmaterial Bly
Motor Påhængsmotor
Konstruktør Göte-Bjerg
Tillverkningsår 1970’erne
Antal bygget ca. 213
LYS-tal 1,15
Storsejl 22,32 m²
Foksejl 11,64 m²
Spinnaker 53,0 m²
————————————————–
Konstruktion
Skroget er bygget i glasfiberarmeret plastic i enkellaminat med forstærkninger og dækket er i sandwich. Køllen er nerbyggd og har tolv bundgrundstammer som giver en meget stærk konstruktion. Køllen er af bly . Båden har dobbelte ror – et køleror og et fritliggende ror. De begge rodrena er forbundet med en lænkage.
Safiren har en partialrigg med gennemgående mast . Enkle direkte spredere og barduner giver en meget formbar rig. De fleste både har selvslående foksejl.
Indretningen adskiller sig meget mellem forskellige Safirer eftersom bådene er selvbyggede. I kahytten findes to køjer samt en kahyt .
Formerne for skrog , dæk mm og værktøjer for masteprofil ejes af Svensk Safirforbundne .
Sejladsegenskaber
Safiren er især en krydsebåd som sejler højt mod vinden i farter op til godt 6,5 knob . På bortvind begrænses fartressourcerne af skroglængden. Maksimumsfart på fladt vand ligger omkring 9-10 knob.
Det slanke skrog gør at båden beholder sine fine krydseegenskaber selv når den krænger i lighed med R-både og Skærgårdssejlbåde . Mere end 60 procent af deplacementet ligger i køllen og derfor er båden meget stiv selv når det blæser hårdt. Safiren bærer fuldt krydsestativ op til 15 m/s.
Klassereglen tillader overlappende foksejl , men de fleste både sejles med selvslående foksejl.
Med masten opret er båden faldegrådig på kryds . For at give mere rorfølelse sejles mange Safirer med ca. 1.5 m mastelud (har målt fra mastefoden til en linie lodret fra mastetoppen).
Kapsejlads
Många Safirer kapsejles i en eller nogen anden form. Klassen er en strikt særklasse. En målsætning for klasseforbundet er at gøre kapseglende økonomisk rimelig for eksempel ved ikke at tillade eksotiske materialer i skrog og sejl.
Sejlerne kapsejles både på bane og på distance rundt omkring i Sverige. I flere af de største kapsejladser starter Safirer i egen klasse.
Safiren har SM-status sedan 1980.
Geografisk spredning
De fleste både sejler i Sverige (153 St) og Danmark (42 St), men enkelte både findes også i Finland , Norge og Tyskland . De fleste svenske Safirera findes på østkysten med tyngdepunkt omkring Stockholms skærgård , Mälaren og den Blå kyst .
